Vaccinationer
Rejsevaccinationer er ikke dækket af sygesikringen. Hver konsultation koster 200 kr. Ved Lægehuset i Skive betaler man kun for konsultationerne. Vi skriver recept på de nødvendige vacciner og patienten tager vaccinen med til Lægehuset.
Vi kan ikke tilbyde vaccination ved længerevarende rejse eller ophold i flere lande. Man skal selv kontakte en privat vaccinationsfirma for dette.
Vær opmærksom på at Sygeforsikringen Danmark yder 50 % tilskud på alle vaccinationer (uanset om du er gruppe 1, 2 eller 5). Er du medlem, sender du kvitteringen for dine omkostninger i forbindelse med vaccinationer hos os til Sygeforsikringen Danmark, hvorefter udbetalingen sker.
Vær i god tid op til over en måned før afrejse for visse vaccinetyper.
Nogen skal gives flere gange. Rådfør dig med lægen.
Orientering kan også søges på Seruminstituttet vedr. udlandsrejser ved at Klikke her
Vaccinationer | Antal doser | Varighed | |
---|---|---|---|
Influenza (almindelig) | 1 | 1 år | |
Hepatitis A | 2 (0 + 6-12 mdr) | min. 25 år | |
Hepatitis A (børn<16 år) | 2 (0 + 6-12 mdr) | min. 25 år | |
Hepatitis B | 3 (0 + 1 + 6 mdr) | min. 25 år | |
Hepatitis B (1-15 år) | 3 (0 + 1 + 6 mdr) | min. 25 år | |
Hepatitis A+B | 3 (0 + 1 + 6 mdr) | min. 25 år | |
Hepatitis A+B (1-15 år) | 3 (0 + 1 + 6 mdr) | min. 25 år | |
Gul feber | 1 | 10 år | |
Japansk hjernebetændelse | 2 0 + 1 md) | kendes ikke | |
Tyfus | 1 inj. eller 3 kapsler | 3 år | |
Kolera | 2 + 1 | 2 år + ½ år | |
Kolera (2-6år) | 3 + 1 | 2 år + ½ år | |
Meningokok-meningitis (A + C) |
1 | 3 år | |
Meningokok-meningitis (A + C + W135 + Y) |
1 | 3 år | |
Centraleuropæisk hjernebetændelse, TBE | 2 + 1 | 1 + 3 år | |
Pneumokok-lungebetændelse | 1 | > 5 år |
PATIENTINFORMATION OM NOGLE VACCINATIONER:
Centraleuropæisk hjernebetændelse (Ticovac)
3 sprøjter over 13-15 måneder. TicoVac 0,5 ml til personer over 16 år og TicoVac Junior 0,25 ml til børn mellem 1 og 16 år. Der gives i alt tre doser med et anbefalet interval på 1 til 3 mdr. mellem første og anden dosis.
Hvis der er behov for at opnå et hurtigt immunsvar, kan anden dosis gives to uger efter første dosis. Tredje dosis er en booster, som gives mellem 5 og 12 måneder efter anden vaccination. For at opnå immunitet inden skovflåtsæsonen starter, bør første og anden dosis helst gives i vintermånederne og tredje dosis inden næste sæson. Løbende revaccinationer bør gives med 3-5 års intervaller.
Gul Feber (Stamaril)
1 sprøjte senest 10 dage inden afrejse. Holder i 10 år. Børn fra 9-måneders alderen og voksne optil 60 år gives en enkelt dosis på 0,5 ml mindst 10 dage før indrejse i et endemisk område. Vaccinationen anbefales normalt ikke til børn i alderen fra 6 måneder og op til 9 måneder undtagen i særlige tilfælde og i overensstemmelse med tilgængelige officielle anbefalinger (se pkt. 4.4), i hvilke tilfælde dosis er den samme som for ældre børn og voksne. Revaccination med en dosis på 0,5 ml anbefales hvert tiende år til personer, der betragtes som værende i risiko for eksponering.
Influenza
1 sprøjte. Tilbydes fra 1/10 til 31/12 (gravide i 2. og 3. trimester til den sidste februar).
Følgende grupper kan få influenzavaccinationen gratis:
• Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år og førtidspensionister.
• Kronisk syge med hjerte-, lunge-, nyre- eller leverlidelser.
• Immunsvækkede og deres tætte kontakter.
• Alle gravide i 2. og 3. trimester.
Japansk hjernehindebetændelse (Ixiaro)
2 sprøjter med 1 måneds mellemrum. Den 1. sprøjte skal gives senest 40 dage før afrejse. Børn fra 4 års alderen og voksne gives en dosis på 0,5 ml. Børn i alderen 1-3 år gives halv dosis (0,25 ml). Vaccinen holder i 1 år. Ved vedvarende mulig eksponering kan boosterdosis gives 12(-24) mdr. efter primær immunisering. Varighed af beskyttelse efter booster vaccination er ukendt.
Leverbetændelse A (Havrix)
2 sprøjter. Den 1. sprøjte gives senest 14 dage inden afrejse. Den 2. sprøjte gives 6-12 måneder efter den første. Holder i 25 år.
Leverbetændelse B (Engerix-B)
3 sprøjter. Den 1. sprøjte gives senest 40 dage inden afrejse. Den 2. sprøjte gives 1 måned efter den første og den 3. sprøjte 6 måneder efter den første. Der gives således 2 sprøjter inden afrejse. Holder i 25 år.
Leverbetændelse A+B (Twinrix)
3 sprøjter. Den 1. sprøjte gives senest 40 dage inden afrejse. Den 2. sprøjte gives 1 måned efter den første og den 3. sprøjte 6 måneder efter den første. Der gives således 2 sprøjter inden afrejse. Holder i 25 år.
Livmoderhalskræft (Gardasil)
3 sprøjter over 6 måneder. Gratis fra 12-14 år. Egenbetaling fra 15 år.
Meningitis (Menveo)
1 sprøjte. Skal gives senest 14 dage før afrejse.
Ring eller skriv hvis du ønsker råd, vejledning og oplysning om priser på andre vaccinationer eller ydelser.
Aktuelt
INGEN ADGANG TIL LÆGEHUSET UDEN FORUDGÅENDE TELEFONISK KONTAKT !
Grundet COVID-19 er der lukket for online tidsbestilling på ubestemt tid.
Alle patienter skal have aftalt tid. Se fanebladet CORONAVIRUS, i ovenstående menuer, for nærmere information.
Lægehuset kan tilbyde VIDEO KONSULTATION til alle der ikke kan besøge os!
Ring først for at booke tid til video konsultation. Vi ringer tilbage på aftalt tidspunkt.
Vores patienter kan vælge mellem følgende sikre apps:
1) GOOGLE DUO
Vores favorit! Gratis videochat på både iPhone og Android. Installation: 1) Installere appen via linket ovenfor. 2) Starte appen og giv Duo adgang til mobilens sms, kontakter, lyd og video. 3) Indtaste dit mobilnummer. 4) Du får SMS med verifikationskode – indtaste disse 6 tal i appen. 5) Skip oprettelsen/indtastning af Google konto (det er valgfrit). Færdig! Opret vores nummer 60 552 551 som ny kontakt – kalde den fx. Lægehuset Google Duo.
2) FACETIME
Hvis du har en iPhone mobiltelefon, kan du bruge FaceTime som er indbygget i din iPhone. Starte med at skrive Lægehuset mobilnummer 9393 4022 ind i dine kontakter – kalde den fx. Lægehuset FaceTime. Aktivere FaceTime i din iPhone. Se YouTube videoguide (på engelsk).
Vi gør opmærksom på at Influenza vaccine samt Pneumokok vaccine er i restordre, og derfor ikke kan tilbydes i klinikken.
LUKKEDAGE:
– Onsdag d. 03-03-2021 + Torsdag d .04-03-2021 Lukket for Akutte patienter pga. kursus.
– Mandag d. 29-03-2021 til og med Mandag d. 05-04-2021 Påskeferie
Se mere under Menu > Ferie & lukkedage.
Vi gør venligst opmærksom på, at under afvikling af større ferier – herunder sommerferie, er det ikke muligt at booke tid til børneundersøgelser, større forsikringsattester etc.
Kontakt
- Lægehuset i Skive Østergade 13A, 2. sal 7800 Skive
- +45 96 16 70 00