CORONAVIRUS

CORONAVIRUS INFORMATION (COVID-19)
INGEN ADGANG TIL LÆGEHUSET UDEN FORUDGÅENDE TELEFONISK KONTAKT ! 
Alle patienter skal have aftalt tid.

Patienter med feber og luftvejssymptomer (feber, ondt i halsen, hoste, hovedpine og muskelsmerter) vurderes TELEFONISK for om det kan være mistanke om infektion med Coronavirus (COVID19). Venligst respekter dette for at undgå spredning af smitte. Vi har sårbare patienter der ikke må risikere smitte i klinikken.

Lægehuset kan tilbyde VIDEOKONSULTATION til alle der ikke kan besøge os! Se under Aktuelt.

Lægehuset kan ikke teste for smitte. Det udføres kun på sygehuset ved konkret mistanke om infektion med Coronavirus (COVID19) og ved behov for indlæggelse.

Vi har meget press på telefonerne. Det er vigtigt at akutte patienter kan komme igennem. Vi ønsker derfor at alle patienter med SPØRGSMÅL OM CORONAVIRUS ELLER INFEKTION SKRIVER TIL OS via login på vores hjemmeside. Vi har sat ekstra tid til besvarelse af e-korrespondancer.

Ved lang kø i telefonen, kan AFBESTILLING af tider ske på SMS til vores akuttelefon 93 93 40 22. HUSK at skrive dit fødselsdato i beskeden!

COVID-19 smitte, udvikling & behandling:
Smitte: Coronavirus spreder sig via direkte/tæt kontakt og ved nysen/hoste. Man kan ikke blive smittet hvis man får virus på sin krop, fx. hænder. Det er KUN hvis de smittede hænder kommer i kontakt med øjne, næse og mund, at virus kan sætte sig i luftvejerne.
Udvikling: COVID-19 infektion kan udvikle sig på 2 måder: mild og alvorlig. Den milde infektion giver influenza symptomer med feber, ondt i halsen, hoste, hovedpine og muskelsmerter. Det kan også tilkomme mavesmerter. Almindelig forkølelse med løbenæse giver ikke mistanke om Coronainfektion. Infektionen kan udvikle sig til en alvorlig tilstand med lungebetændelse og åndenød. Brug vores videokonsultation til vurdering af sygdomstilstanden.
Behandling: Det findes ingen behandling for COVID-19. De milde tilfælde ses an i hjemmet. Ved udvikling af alvorlig sygdom, kan man blive indlagt mhp. observation og evt. respirator behandling.

Fem gode forebyggende råd:
1) Vask hænder: Hyppig og grundig håndvask eller håndsprit/vådservietter. Ingen urene hænder i kontakt med ansigt.
2) Begræns fysisk kontakt: Undgå håndtryk, kindkys og kram.
3) Udvis god hoste etikette: Nys eller host ikke på andre. Brug engangslommetørklæde. Om nødvendigt ærmet ved albuebøjningen.
4) Bliv hjemme ved sygdom: Personer, som har symptomer, bør kontakte deres læge telefonisk. Ældre, svækkede og personer med kronisk sygdom bør nøje overveje deres deltagelse i større arrangementer m.v.
5) Vær opmærksom: Udvis hensigtsmæssig adfærd på steder, hvor der færdes mange mennesker, eksempelvis offentlige transportmidler og ved besøg hos ældre eller syge.

LUKKEDAGE:
– Tirsdag d. 21-04-2020: Nattevagt. Lukket for akutte patienter (ikke planlagte).
– Tirsdag d. 05-05-2020: Kursus. Lukket for alle patienter.
– Fredag d. 22-05-2020: Lukket for alle patienter dagen efter Kristi himmelfartsdag.

Se mere under Menu > Ferie & lukkedage.

Vi gør venligst opmærksom på, at under afvikling af større ferier – herunder sommerferie, er det ikke muligt at booke tid til børneundersøgelser, større forsikringsattester ect.